OM OS

En Anderledes Lokalradiostation FM 95,5 MhZ

Kontakt

Snailmail:

Station2000

Vesterfælledvej 1

1750 København V


Telefon:

35 83 62 30 i Sendetiden


Mail:

info@station2000.dk


Har du noget musik eller programforslag, du gerne vil bidrage med så send besked på e-mail, husk dit tlf.nr., så vi kan ringe tilbage.

Vores mål

Vores mål med denne Anderledes Lokalradio er at skabe anderledes talerør for Københavns lokalsamfund og dets uhørte stemmer. Der er lagt op til, at man kan diskutere og debattere aktuelle begivenheder Lokalt nationalt og internationalt.

Informationer i f.h.t. Radio & TV Nævnets bestemmelser:

Sendetilladelseshavers navn: STATION2000


Sendetilladelseshavers adresse: Vesterfælledvej 1 | 1750 København V


Sendetilladelseshavers kontaktoplysninger: info@station2000.dk


Stationsnavn + Frekvens: STATION2000. FM 95.5 MHz


Tilsynsmyndighed: Radio & TV Nævnet




VEDTÆGTER FOR STATION2000


§ 1.0 Foreningens navn er Station 2000. Foreningen har hjemsted på Frederiksberg.


§ 2.1 Foreningen har til formål at drive lokalradio i København.


§ 2.2 Station 2000 skal fremme almennyttige, politiske og kulturelle aktiviteter i lokalområdet. Det betyder, at radioen i sit virke skal afspejle lokalområdets aktiviteter og være en udvidelse af mulighederne for kommunikation borgere og politikere imellem.


§ 2.3 Station 2000 skal i særlig grad tage hensyn til de dele af befolkningen, som normalt ikke kommer til orde i medierne, dels ved at lette deres adgang til selv at producere og medvirke i radioens udsendelser, dels ved at fremme programmer, som sigter på at aktivisere disse grupper.


§ 2.4 Station 2000 skal friholdes for reklamer.


§ 2.5 Alle skal kunne komme til orde i Station 2000 såfremt:

  1. De ikke er modstrid med § 2.2, 2.3 og 2.4
  2. De deltager aktivt i radioen i det fælles arbejde, og er med til at skaffe den nødvendige økonomi.
  3. De er gyldige medlemmer af Station 2000. Dispensation kan kun gives for punkt 2 og 3 efter forudgående godkendelse fra PU.
  4. Ikke medlemmer kan komme til orde efter aftale med et medlem.


§ 2.6 Radioen ledes af enkeltpersoner, valgt af Generalforsamlingen til Programudvalget (PU) PU er at sammenligne med en bestyrelse. Radioen ledes ikke af organisationer, partier eller offentlige myndigheder.


§ 2.7 Formålsparagraffen er grundlaget for sendetilladelsen fra Kulturministeriet.


§ 3.1 Medlem af foreningen Station 2000 kan enhver enkeltperson, interessegruppe og organisation blive ved, at indbetale det til enhver tid gældende kontingent. Programudvalget kan underkende medlemsskabet.


§ 3.2 Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.


Generalforsamling (GF)


§ 4.1 Øverste myndighed i foreningen er GF, der afholdes den første søndag i marts måned.


§ 4.2 Dagsorden for GF skal omfatte:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Godkendelse af sidste GF-referat
  3. Godkendelse af beretning som den er aflagt.
  4. Godkendelse af regnskab og budget
  5. Indkomne forslag
  6. Fremtidige aktiviteter
  7. Valg til programudvalg
  8. Evt.


§ 4.3 GF afgør alle anliggender med almindeligt stemmeflertal. Herfra undtaget vedtægtsændringer, som kræver ¾ flertal af de fremmødte.


§ 4.4 Forslag som ønskes behandlet på GF, skal være PU (PU er at sammenligne med en bestyrelse) i hænde senest 8 (otte) dage før GF. Forslagene skal ligge til gennemsyn i radioens lokaler.


§ 4.5 Stemmeberettigede på GF er enhver, der er i besiddelse af kvittering, eller opført i Station 2000’s kartotek for ajourført indbetaling af medlemskontingent, d.v.s. har betalt indenfor 12 (tolv) måneder inden GF. Stemmeretten træder i kraft efter 13 (tretten) måneders aktivt medlemskab. Ved aktivt forstås at man deltager i alle radioen daglige arbejdsopgaver.


§ 4.6 Ekstraordinær GF kan indkaldes, når 3 (tre) medlemmer af PU(PU er at sammenligne med en bestyrelse) kræver det, eller en GF tager beslutning herom.


§ 4.7 En tredjedel (1/3) af foreningens medlemmer kan med navns nævnelse kræve en GF indkaldt med angivelse af de emner, man ønsker behandlet. Mindst ¾ af de navngivne medlemmer, som kræver ekstraordinær GF skal være fremmødte, der kan ikke gives møde ved fuldmagt, ellers skal GF erklæres ugyldig af PU (PU er at sammenligne med en bestyrelse).


§ 4.8 Ekstraordinær GF indkaldes skriftligt med 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.


§ 5.1 PU, der er at sammenligne med en bestyrelse består af op til 5 medlemmer.


§ 5.2 PU (bestyrelsen) konstituerer sig selv med formand og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.


§ 5.3 Foreningen Station 2000 tegnes af 2 PU-medlemmer i forening (PU er at sammenligne med en bestyrelse).


§ 6.1 Den øverste myndighed mellem GF har PU.


§ 6.2 PU mødes så ofte, det er nødvendigt af hensyn til radioens drift, dog mindst 2 gange om måneden. Med 2 dages varsel kan 2 PU-medlemmer kræve afholdt ekstraordinært PU-møde. Ethvert PU-medlem er stemmeberettiget med én stemme.


§ 6.3 Hvis et PU-medlem udebliver 2 på hinanden følgende PU-møder uden afbud, er vedkommende at betragte som udtrådt af PU.


§ 6.4 PU ansætter og afskediger eventuelt personale i henhold til aftaler med de respektive faglige organisationer. PU er til enhver tid ansvarlige arbejdsgivere og har ansvaret for varetagelsen af de daglige personaleforhold.


§ 6.5 Et medlem kan udelukkes fra Station 2000’s aktiviteter, midlertidigt eller permanent, hvis beslutningen bliver taget på et PU-møde, hvortil redaktionerne forinden er blevet skriftligt indbudt og orienteret. Redaktionerne har taleret, men ikke stemmeret.


§ 6.6 Kassereren fører nøje regnskab med samtlige indtægter og udgifter, herunder bankbøger, som skal forevises på forlangende. Regnskaberne skal forelægges på den årlig GF og udvise alle oplysninger om Station 2000’s status, således at GF kan følge Station 2000’s økonomiske tilstand. Alle økonomiske dispositioner udover daglig drift skal godkendes af PU(PU er at sammenligne med en bestyrelse). Hvis en kasserer fratræder posten i GF-perioden, er det PU’s opgave øjeblikkelig at konstituere en ny kasserer, indtil en sådan kan vælges på førstkommende GF.


§ 6.7 Station 2000’s midler skal fortrinsvis indsættes på en særlig konto, oprettet hos et af PU (PU er at sammenligne med en bestyrelse) valgt pengeinstitut. Sådanne anbragte midler pengemidler kan kun hæves af kassereren.


§ 6.8 Den af PU (PU er at sammenligne med en bestyrelse) valgte revisor har pligt til og ret til, at foretage revision af Station 2000’s indtægter og udgifter. Revisoren har ret til uanmeldt revision så ofte som vedkommende finder det nødvendigt og PU kan kræve revision uden varsel.


Radioens organisation


§ 7.1 De faste redaktioner holder udsendelsesredaktionsmøde selv, hvor de deler opgaver. Redaktionerne er PU’s (PU er at sammenligne med en bestyrelse) garanti og udfarende kraft for gode udsendelser, der lever op til Station 2000’s formålsparagraf. Det er her man planlægger de fælles aktiviteter og fordeler de fælles opgaver.


§ 7.2 Gentagen uvarslet fravær kan medføre tab af sendetid.


§ 7.3 Interne konflikter, særligt personspørgsmål, må ikke omtales i æteren. Overtrædes dette, har studieværten hhv. afvikleren hjemmel til at afbryde sendingen.


§ 8.1 Hvis ¾ af de fremmødte på 2 hinanden følgende GF med mindst en måneds mellemrum vedtager det, kan foreningen Station 2000 opløses.


§ 8.2 Opløses Station 2000, skal eventuelle overskydende midler gå til almennyttige, kulturelle organisationer i København, hvilke afgøres efter lovene på den afsluttende GF.


Nuværende bestyrelse (PU)

Formand: Malik Boota

Kasserer: Linea Johansen

Andre medlemmer af bestyrelsen: Arne Gottlieb


Regnskab 2022

Regnskab 2021